søndag den 1. april 2018

Ko Muk

Ankomst

Fra Ko Lanta gik den med rutespeedbåd til Ko Muk. Båden lagde til ved stranden, så shortsene blev lidt våde (eller meget våde hvis man var Victors højde) når man skulle i land. Transport til den anden side af øen foregik i Tuk Tuk i en slags sidevogn, hvor vi og al bagagen "sagtens" kan være.

Selvom Ko Muk er noget mindre, var det lokale liv mere tydeligt. Vi kørte igennem en fiskerlandsby og hotellet lå klods op af en skole.


Dag 1

Både ankomstdagen og 1. dag blev brugt på at slappe af ved hottellet, og på at finde de gode spisesteder i den lille by. Esther var efterhånden ved at blive ret træt af at gå fra restaurant til restaurant for at finde mad hver dag. Så resten af ferien stemte hun altid på hotelrestauranten eller hvad end der var lige i nærheden.
Vi skulle også have pustet vores nys indkøbte vandmelon op. Hotellet var meget fint, og man blev kørt rundt i golfbil ved ankomsten. Der var to pools, et i hver ende af hotellet.
Hotellet ligger på en lille odde, så der var vand til to sider.




Dag 2

Efter hviledagen havde vi bestilt en halvdagstur til Ko Muks highligt: Emerald Cave (Smaragd-grotten). Den havde fået navn efter vandets grønne farve ved indgangen. Det er en åben grotte, hvor der altså er åbent til  himmellen. Den eneste måde at komme derind var via en vandtunnel som man enten kan svømme igennem eller sejle kajak ved lavvande. Vi svømmede.
Efter grotten sejlede vi til Ko Kradan for frokost og snorkling.







Dag 3

Her skete der absolut ingenting. Men vi fandt krebs.

Dag 4

I dag var over på den  anden side af øen på Charlie Beach. Her kunne vi leje kajak og sejle ind i grotten. Vi kunne også spise aftensmad og se solnedgangen






Ingen kommentarer:

Send en kommentar